Feber
Feber
Mie Mørkeberg
12.1 – 10.2.2018
Opening: 12.01.2018 5-7 pm
LIST OF WORKS
ENGLISH PRESS RELEASE
Office
Svævende Rumkasser
Albert Mertz
På udstillingen Feber spiller mennesket, der hidtil har været fysisk fraværende i Mie Mørkebergs malerier, en central rolle. Forskellige kvindeskikkelser løsrevet tid og rum har indtaget værkerne. Hvor Mørkebergs værker før har været præget af spor fra menneskelig tilstedeværelse, er der i de nye værker et her og nu.
Narrativet er trukket ud af værkerne, og i stedet opstår stemningsscener. En fornemmelse af noget klaustrofobisk og fortættet, der understøttes af Mørkebergs arbejde med undervandsmotivet i flere af værkerne. Udstillingens titel refererer til en tilstand. Feber kan opfattes som sygdom men også som en situation med poetisk potentiale. Ekstreme drømme og forestillinger kan komme til syne, som i en ekstase, hvor grænsen mellem bevidsthed og underbevidsthed udviskes. Febertilstanden kan sammentænkes med selve den kunstneriske skabelsespraksis, ligesom den kan forenes med fornemmelsen af at befinde sig midt i en boksering eller være under vandets overflade.
Hvor de tekniske rum- og perspektivkonstruktioner ofte har været i fokus, interesserer Mørkeberg sig nu særligt for materialeudfoldelser. Klippede og på-limede lærredsstykker sat på i lag af forskellige tykkelser opbryder værkfladen og skaber tekstur. Anvendelsen af både olie- og akrylmaling i skiftevis pastøse og næsten gennemsigtige og opløste strøg skaber en vekslende tyngde og lethed i værkerne. Lærredsstykkerne ligger under malingen som en fortykket hud, og værkerne hengiver sig til en helt ny materialeinteresse.
Feber implicerer en drejning i Mørkebergs praksis, hvor kunstneren mere end hidtil har sat sig selv i spil. Kvinderne, der optræder i værkerne, leder tankerne hen på Mørkeberg selv, og boksekampen kan her forstås som en personlig kamp, der udspilles af kunstneren mod sin egen position som maler. Menneskekroppen har aldrig været så nærværende, og sproget, der opstår i værkerne, har aldrig været så insisterende som nu.
Mie Mørkeberg (1980) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Hun har bl.a. udstillet sine værker på Brandts, Odense, Trapholt, Kolding og Den Frie, København. Hun har udført kommissionsværker for SØIK, 2017, FN-Bygningen, 2015 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015. I 2015 modtog Mørkeberg Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
OFFICE:
Svævende Rumkasser
Albert Mertz
12.1 – 10.2.2018
Opening: 12.01.18
ENGLISH PRESS RELEASE
List of Works
Fremstillet i 1968 placerer de frithængende Svævende Rumkasser sig i et vendepunkt for Albert Mertz’ virke. Dette er året inden at han reducerer sin palet nærmest kun til rød og blå. Uden tydeliggjorte penselstrøg i et opgør med abstrakt ekspressionisme holder Mertz fast i maleriet for samtidig at gøre op med dets dogmer. ”Er et billede der ikke hænger på væggen stadig et billede?”, spørger Mertz sig selv i sine notesbøger. For ham er det ikke kunstværkets ophøjede status på en gallerivæg, som er vigtig. Mertz skriver, at han er mere interesseret i ”ånden”, som han ønsker at få publikum i kontakt med.
De Svævende Rumkasser bryder udstillingsrummets tredimensionalitet, og på trods af at de er frigjorte fra væggen, insisterer de på maleriets fladhed, som et af dets æstetiske styrker.
Langs væggen hænge elleve gouacher fremstillet to årtier senere. Her får man fornemmelsen for, hvor konsekvent Mertz påtog sig sin rød/blå signatur efterfølgende.
Albert Mertz (1920-1990) udstillingsdebuterede allerede 13 år gammel i 1933 og startede på det Kgl. Danske Kunstakademi i 1936. Selvsamme sted var han de sidste mange år af sit liv professor i malerkunst (1979-90). Mertz var og er anerkendt for både sin kritiske virksomhed, sine eksperimentalfilm og i sit virke som billedkunstner. Han var medstifter af Linien II i 1947, udstillede på både Grønningen og Den Frie og repræsenterede posthumt Danmark på den 21. Sao Paulo Biennale, Brasilien i 1991. Albert Mertz er repræsenteret på alle store danske kunstmuseer, på Moderna museet i Stockholm og Nasjonalgalleriet i Oslo, og i større samlinger, så som Daimler Art Collection, Tyskland. Han modtog både Eckersberg Medaillen (1964) og Thorvaldsen Medaillen (1988).
