GUDRUN HASLE

GUDRUN HASLE
BELDING A HUMEN

Press release in English (PDF)
Biography

23.8. – 21.9. 2013
Fernisering: 23.8.2013 – kl. 17-20

CUBE
ET BESØG HOS GIACOMETTI
20-5-1948 – I 23 FOTOGRAFIER
AF R. WINTHER
Kurateret af Mikkel Amby Saugman

Det er med stor glæde, at Galleri Tom Christoffersen præsenterer separatudstillingen ”Belding a Humen” med den danske kunstner Gudrun Hasle. Udstillingen vises i perioden 23.08.13 – 21.09.13.

Gudrun Hasle har de seneste år markeret sig som en original stemme på den danske kunstscene. I for-skellige kunstneriske medier bearbejder hun situationer, historier og problemer med udgangspunkt i sit eget liv og egne erfaringer. Helt konkret tager hun i udstillingen ”Belding a Humen” udgangspunkt i, at hun om kort tid nedkommer med sit første barn. Det har resulteret i en række værker, der kredser om-kring graviditet, bivirkninger, drømme og bekymringer. Udstillingens tematik trækker bl.a. tråde tilbage til 1970ʼernes kvindekamp og til feministiske kunstnere som Kirsten Justesen og Dea Trier Mørch.

Gudrun Hasle er ordblind. I udstillingens værker kommer det til udtryk i en form for selvudlevering, hvor hun i ord og sætninger – fyldt med stavefejl – udstiller sin egen usikkerhed, tvivl og skrøbelighed. Resulta-tet er på én gang ærligt og følsomt, sart og voldsomt. Til trods for at Gudrun Hasle altid tager afsæt i sig selv og sit eget liv, formår hun gennem værkerne at illustrere en menneskelig sårbarhed, der rækker langt ud over hende selv.

Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi, hvorfra hun tog afgang i 2008. Hun har de senere år medvirket på en lang række markante gruppeudstillinger, herunder ”Out Of Fashion”, Gl. Holtegaard / KUNSTEN, 2013-14. I 2012 fik hendes separatudstilling ”Modsmerte”, der blev vist på Museet for Samtidskunst i Roskilde, kunstkritiker ved kunstportalen kunsten.nu, Mathias Hvass Borello, til at konstatere: “Gudrun Hasles udstilling på Museet for Samtidskunst er en sjælden demonstration af hvordan kunsten kan bære en dybt personlig fortælling og en skarp kulturel diagnose”. Ud over selv at producere og udstille egne værker, har Gudrun Hasle siden 2004 kurateret udstillinger, af-holdt saloner i sit private hjem samt været aktivt medlem af det uafhængige projektrum Koh-i-noor i København. I 2012 blev hun derudover valgt som bestyrelsesformand for Overgaden – Institut for Samtidskunst i København.

Udvalgte værker

Gudrun Hasle: Beldin a humen. 2013, brodergarn på lærred, 193x99 cm (detalje
Gudrun Hasle: Beldin a humen. 2013, brodergarn på lærred, 193x99 cm (detalje
Gudrun Hasle Uden titel (I Have to be Perfect) 2013 C-print 48 x 74 cm ed. 5 (+1 AP)
Gudrun Hasle Uden titel (I Have to be Perfect) 2013 C-print 48 x 74 cm ed. 5 (+1 AP)
Gudrun Hasle The woest thing about beng pregent / The bedst ting abut being pregent 2013 Brodergarn på lærred 49 x 67,5 cm
Gudrun Hasle The woest thing about beng pregent / The bedst ting abut being pregent 2013 Brodergarn på lærred 49 x 67,5 cm
Gudrun Hasle My grandmother 2013 C-print 103 x 72,5 cm ed. 2 (+1 AP)
Gudrun Hasle My grandmother 2013 C-print 103 x 72,5 cm ed. 2 (+1 AP)
Gudrun Hasle My mother 2013 C-print 70 x 105 cm ed. 2 (+1 AP)
Gudrun Hasle My mother 2013 C-print 70 x 105 cm ed. 2 (+1 AP)
Gudrun Hasle My body 2013 Brodergarn på lærred 63,5 x 51 cm
Gudrun Hasle My body 2013 Brodergarn på lærred 63,5 x 51 cm
Gudrun Hasle Thorkild Hasle Larsen 2013 Brodergarn på lærred 32 x 49,5 cm
Gudrun Hasle Thorkild Hasle Larsen 2013 Brodergarn på lærred 32 x 49,5 cm
Gudrun Hasle Belding a Humen 2013 Installation view

CUBE:

ET BESØG HOS GIACOMETTI
20-5-1948 – I 23 FOTOGRAFIER
AF R. WINTHER
Kurateret af Mikkel Amby Saugman

23.8. – 21.9. 2013
Fernisering: 23.8.2013 – kl. 17-20

Faksimilen ”Et besøg hos Giacometti 20-5-1948 – i 23 fotografier af R. Winther” er støttet af Ny Carlsbergfondet

”Et besøg hos Giacometti 20-5-1948 – i 23 fotografier af R. Winther” er del af en dobbeltudstilling med Richard Winther. Den anden hedder ”Tableau-Vivant” og vises i Nansensgade 62, 1366 København K. Tal R har udarbejdet to udstillingsplakater.

ET BESØG HOS GIACOMETTI 20-5-1948 – I 23 FOTOGRAFIER AF R. WINTHER
“Hos Giacometti halvelleve om formiddagen. En af de ting, jeg syntes bedst om, var en lille portrætbuste, men Giacometti sagde, den var mislykket, fordi ståltråden gik skævt gennem halsen og stak ud. Jeg kunne godt købe den, men så skulle han rette på den først. Jeg spurgte, om det forstyrrede, hvis jeg tog nogle fotografier, medens han arbejdede, men det gjorde ikke noget. Jeg tog så 23 fotografier i atelieret.”

Richard Winthers besøg i Alberto Giacometti atelier i Paris blev dokumenteret i 23 fotografier, der sammen med Winthers egne notater blev samlet i en lille notesbog med påskriften ”Et besøg hos Giacometti 20-5-1948 – i 23 fotografier af R. Winther”. Denne notesbog udgiver Galleri Tom Christoffersen nu som faksimile, dvs. som en nøjagtig 1:1. Bogen kan, sammen med en række af Winthers fotografier og skulpturer med tilknytning til Giacometti, opleves i Galleri Tom Christoffersens nyindrettede udstillingsrum.

TABLEAU-VIVANT
Begrebet Tableau-Vivant betyder et levendegjort billede. Traditionelt set har begrebet været brugt til at beskrive en hyper-æstetisk teaterform, hvis rødder kan føres tilbage til urtidssamfundenes dyrkelse af det kultiske, religiøse og rituelle. Et tableau vivant bestod af levende mennesker, der dannede stumme billeder efter kendte antikke statuer, malerier eller antikke myter og fortællinger.
Fra slutningen af 1960’erne frembringer Richard Winther en række fotografiske tableau-vivants, bestående af nøgne kvindelige modeller med rekvisitter af forskellig art. En del af disse fotografier kan fra den 23. august opleves i Nansensgade 62. Åbningstider: onsdag-fredag 11-17, lørdag 10-14.

Plakat af Tal R 84 x 59,5 cm
Plakat af Tal R 84 x 59,5 cm
Plakat af Tal R 84 x 59,5 cm
Plakat af Tal R 84 x 59,5 cm
Installation view
Installation view
Installation view
Installation view
Installation view
Installation view
Faksimilen ”Et besøg hos Giacometti 20-5-1948 – i 23 fotografier af R. Winther” udgivet af Galleri Tom Christoffersen i forbindelse med udstillingen af samme navn.
Faksimilen ”Et besøg hos Giacometti 20-5-1948 – i 23 fotografier af R. Winther” udgivet af Galleri Tom Christoffersen i forbindelse med udstillingen af samme navn.