Om og omkring Galerie Køpcke
Om og omkring Galerie Køpcke
Arthur Köpcke, Albert Mertz, Gunnar Aagaard Andersen, Al Hansen, Niki de Saint Phalle, Piero Manzoni, Robert Filliou, Jean Tinguely, Eric Andersen, Joseph Beuys, Dieter Roth
Curated by Mikkel Amby
25.3 – 7.5.2022
Opening: 25.03 2022 – kl. 17-20
Om og omkring Galerie Køpcke full list of works 1
Om og omkring Galerie Køpcke full list of works 2
Office
Hængning
Claus Carstensen
Om og omkring Galerie Køpcke
I 1958 bosætter den tysk-danske kunstner Arthur Køpcke sig i Danmark. Samme år åbner han sammen med sin danske kone Aase Tut Larsen Galerie Køpcke.
Galleriet lukker allerede i 1963, men trods dets korte levetid på kun fem år kan betydningen i både samtiden og eftertiden næppe undervurderes.
Fra begyndelsen var Galerie Køpcke internationalt orienteret og blev et helt centralt mødested for avantgarden og en række kunstnere med tilhørsforhold til de internationale bevægelser Nouveaux Réalisme, Gruppe Zero og Fluxus.
På listen over kunstnere, der udstillede i Galerie Køpcke, finder man således en bred vifte af nationaliteter, med hovedvægt på tyske og franske kunstnere. To danske kunstnere, der både frekventerede galleriet og som nåede at udstille var Albert Mertz (1960) og Gunnar Aagaard Andersen (1961), hvis kunst- og livssyn var som skabt til Galerie Køpcke:
”Egentlig kan Aagaard Andersen og Mertz opfattes som hinandens modsætninger. De var fælles om at ville nedbryde og befri kunsten og få den ned fra piedestalen. De subjektive følelser skule tilsidesættes for en mere objektiv tilgang til livet og kunsten. Begges udgangspunkt var nysgerrigheden og dermed undersøgelsen af andre brugbare materialer end de klassiske. Eksperimentet var sagens kerne. Men her hørte lighederne op.” (Vibeke Petersen Gether: GAaA, Strandberg Publishing, 2016, s. 452)
Udstillingens titel Om og omkring Galerie Køpcke er hentet fra Gunnar Aagaard Andersens tekst med samme titel, trykt i Billedkunst nr. 3, 1968. I teksten skriver Aagaard Andersen bl.a. om Galerie Køpcke: ”Man var straks velkommen, hvad der for malere ikke gælder i ethvert galerie. Dette var ingen forretning, det blev det aldrig. Det blev noget, som også er vigtigt, det blev et galerie, som kom til at vise de væsentlige sider af den del af den samtidige kunst, som med sit væsen måtte stå uden for forretningerne.”
Også Niki de Saint Phalle udstillede Galerie Köpcke, i 1961:
”Tinguely og Niki opbyggede en hel væg i det ene af galleriets lokaler af et badekar og en cykel og hundreder af andre genstande og malede det hele hvidt som galleriet. Den ferniseringsaften måtte vi for en gangs skyld ikke drikke. Niki skød med skarpt til måls efter den store nature morte, og for hvert hul sivede rød, gul eller blå farve ned ad relieffet.” (Vibeke Petersen Gether: GAaA, Strandberg Publishing, 2016, s. 452)
Piero Manzoni udstillede både i 1960 og 1961. På den første udstilling viste han en række forskelligartede værker; monokrome, hvide flonelsbilleder, syet sammen i felter. Forseglede dåser, der ifølge etiketten indeholdt streger af forskellig længde (fra 2,85 – 18 meter). Hårdkogte æg signeret med kunstnerens fingeraftryk samt oppustede balloner med kunstnerens egen ånde, hvis pris afhang af hvor meget ånd(e), man ønskede. Året efter vendte Manzoni tilbage og udstillede denne gang bl.a. Merda d’Artista (Birgit Hessellund: Arthur Køpcke Arkivet, Aarhus Kunstmuseums Forlag, 1989, s.8)
Om og omkring Galerie Køpcke er kurateret af Mikkel Amby og kunne ikke være blevet realiseret uden velvillighed og udlån fra både institutioner og personer. En stor tak skal derfor rettes til: HEART Herning Museum of Contemporary Art, KPA – Kunst På Arbejde, Munkerupshus, Susanne Mertz, Lone Mertz, Rikke Aagaard Andersen samt familien og familien Sevel Aagaard Andersen.
OFFICE:
Hængning
Claus Carstensen
25.3 – 23.4.2022
HÆNGNING
Claus Carstensen
En acchrochage med 16 malerier, der alle er malet i 2021.
Malerierne er på nær to undtagelser hentet fra tre omfattende serier af (semi-)abstrakte malerier med titlerne Revistings 1977-2021, Doing Time og Begivenhedshorisont.
Undtagelserne er maleriet Wish You Were Here (for Kjeld) fra 2021 samtmaleriet ATCH (hvis titel er de sidste fire bogstaver i en udstillingstitel fra 2017: Six Decades of Grand Potlatch).
Serien Revistings blev malet til udstillingen Den dag 70’erne døde, der blev vist på Randers Kunstmuseum i vinteren 2021/2022. Udstillingen blev ledsaget af følgende selvbiografiske tekstfragment:
’it’s a misty autumn day, while the sun
breaks through the clouds’, skrev jeg
i brevet til Dalit, og nu er vi allerede
i året med den uendelige række af 8-taller,
hjemkommet fra Plonévez-Porzay med genlyden
af Stairway to Heaven fremkaldt midt
i tingenes hendøen, mens materien tænker
og et landskab med kvindedestillat
bryder frem sidst på året, der startede
så ondt
Opkaldet kom få dage inde i det nye år og slog mig helt ud. Nytårsaften 1987/88 havde Kjeld taget sit eget liv.
Jeg havde kendt Kjeld siden jeg i august 1973 startede i gymnasiet på Sønderborg Statsskole, hvor vi var en klike, der med de samme anarkistiske sympatier, straks fandt sammen hen over klasserne. Kjeld gik på den matematisk-fysiske linje, jeg på den nysproglige. Han var lynende godt begavet og det mest kompromisløse og hudløst ærlige menneske, jeg har kendt. Og så var han indbegrebet af halvfjerdsernes politiske og emancipatoriske radikalitet. Han inkarnerede gruppens fælles erfaringer fra de intense og formative år fra 1973 til 1979. Og han var den, der – på grund af sin hudløse ærlighed – betalte prisen for disse erfaringer.
Ikke at jeg mistede kontakten med ham. Men da jeg i efteråret 1977 flyttede til København blev møderne mere sporadiske, men ikke mindre intense. Han boede i Århus, flyttede så til Skårupøre ved Svendborg, senere til Kerteminde og til sidst tilbage til Als. I efteråret 1986 flyttede jeg til Köln, og jeg kan faktisk ikke huske, om vi det sidste år før hans død overhovedet fik set hinanden.
